Kalø - en guide     

Tilbage til linkliste     Tilbage til forside     Vandreture

Borgen på Kalø blev opført i 1313 af kong Erik Menved for at etablere en magtbase i den del af landet og for at afstraffe de jyske herremænd og bønder for et oprør mod kongemagten.
Store dele af landet, herunder Kalø, blev pantsat i 1300-tallet. I kong Valdemar Atterdags bestræbelser på atter at samle landet i 1340´erne udgjorde Kalø et godt og velbeliggende støttepunkt i Jylland.

Stedets fortsatte rolle var imidlertid af mere fredelig karakter: som lenets administrative centrum og storgods.
Først med enevældens indførelse i 1660 ophørte slottets brug. Da var slottet så forældet og forfaldent og beliggenheden så isoleret, at det blev opgivet og stort set nedrevet.Kort over kalø

Turen tager sin begyndelse på den lange dæmning (1) ud til øen. Den fortsætter hen over øens forland frem til slottets ladegårdsplads (2) og "Ridebanen" (3) højere oppe. Herfra fører en træbro over til slotsbanken med forborg (4) og indre borggård (5), hvis bygningsrester udpeges og beskrives.

Kalø er også en spændende botanisk lokalitet, og det anbefales at gå en tur rundt om slotsbanken, inden turen atter går tilbage forbi "Grevens Skanse" (6) ved starten af dæmningen. Endelig fortælles om slotsruinens historie og om personer og begivenheder med tilknytning til Kalø.

Kort over Djursland med minder fra halvøens middelalder.

1sns.jpg (35604 bytes)

 

 

 

De ydre forsvarsværker
Kalø lå som en velbeskyttet borg på toppen af en lille ø i Kalø Vig.

I middelalderen var Kaløs isolerede beliggenhed i sig selv et forsvarsværk. Borgen var derudover beskyttet af et omfattende system af grave, volde, palisader, mure og porte.

De mange forhindringer skulle overvindes én for én, hvilket gjorde det vanskeligt for en fjende at trænge frem til den centrale del af borgen.

5sns304.jpg (32377 bytes)Dæmningen (1) ud til øen er knap 500 m lang og op mod 1,2 m høj. Den er bygget af en kerne af jord og ler, der er dækket af flade sten på top og sider. En række større sten ligger ned gennem midten og langs de to sider.

 

Den bedst bevarede del af dæmningen er midterstykket, hvor vejens brolægning er inddelt i felter ved stenrækker på langs og tværs.

En oplysning fra 1697 fortæller, der har været en vindebro hen over en rende gennem dæmningen. Man må formode renden og vindebroen har været omtrent dér, hvor dæmningen når øens forland. Senere reparationer af dæmningen på dette sted har fjernet eventuelle rester af vindebroen og andre forsvarsværker som port og palisade.

kort9.gif (15351 bytes)Anløbsplads for skibe og både
Fra dæmningen fortsætter vejen ind over øens forland. I gammel tid må en vej have ført herfra ud til Kaløs anløbsplads (2) ved øens sydøsthjørne. Ude i vandet er der fundet pælerester.

I området mellem vejen og anløbspladsen anes en græsklædt højning (3) med en fordybning i midten. Måske er det resterne af et tårn til bevogtning af færdslen på øens forland. Et firkantet anlæg (4) markerer sig ved lave, græsklædte volde lige vest for anløbspladsen. Anlægget er ca. 65 langt og ca. 20 m bredt. Det må have haft tilknytning til anløbspladsen, men dets brug og alder er ukendt.

Vejen videre op til borgbanken forsætter hen over en jorddæmning (5) mellem de to lange damme. I Kaløs første tid har der på dette sted sandsynligvis været en vindebro. Den kunne vippes op, så vejen videre over til ladegårdspladsen blev afbrudt.

De to vandfyldte grave (6) var oprindeligt en voldgrav, der strakte sig noget længere mod syd. Gravene er ca. 1,5 m dybe. Deres bundniveau ligger højere end vigen. Voldgravene har derfor aldrig gået helt ud til vigen, da det ville tørlægge ladegårdsplads og ridebane. Ladegårdspladsen rummede Kaløs magasiner og landbrugsbygninger, der lå som et firfløjet anlæg.

Ladegårdsplads og ridebane
Ladegårdspladsen rummede Kaløs magasiner og landbrugsbygninger, der lå som et firfløjet anlæg. Ridebanens brug er mere uvis.

Ladegårdspladsen er en lav højning, som er delvis skabt ved påfyldning af jord og planering af området. Kostalden, fæhuset (1) har ligget ovenpå en mere end 30 m lang og 6 m bred, lav vold langs kanten af ladegårdspladsen. Kostalden lukkede med sin placering af for pladsen ud mod voldgraven. Enkelte syldsten fra staldens fundament stikker frem af græstørven.

7nsnsny.jpg (32642 bytes)
Med undtagelse af enkelte syldsten er der i dag ingen synlige rester af ladegårdens
store bygninger. Men lige under græstørven ligger velbevarede rester af kostaldens brolægning og grebning.

Hestestalden (2) udgjorde sydsiden i anlægget. Den har været ca. 7 x 25 m. Rester af brolægning og fundament er bevaret under græstørven.

Agerumsladen (3) lå mod nord. Den hedder sådan, fordi man kunne køre ind i den ene ende af laden med hø, halm og andet, læsse det af og køre ud igen i den anden ende. Laden havde en anseelig størrelse, ca. 45 x 14 m. To rækker stolper stod ned gennem rummet.

kort10.gif (19676 bytes)Vestfløjen (4) op mod borgen bestod af en lang bindingsværkbygning med bolig. Det var den sidst opførte bygning på Kalø. Bygningens bindingsværk, fundamentssten og andet er senere sikkert taget op og genbrugt andetsteds.

Ridebanen (5) er en høj banke foran den egentlige borgbanke. Den oprindelige morænebakke er omformet og fremtræder nu som en markant, firkantet banke.

Ridebanen har navn efter de rideturneringer, man tidligere troede havde foregået her. Den har sandsynligvis tjent flere forskellige formål; bl.a. kan besøgende til Kalø her have efterladt deres vogne og heste eller have slået telte op til overnatning.

Små, arkæologiske undersøgelser har vist spor efter forskellige bygninger på Ridebanen.

Forborg
- det sidste forsvarsværk foran borgens centrale del.

Forborgen (I) og den indre borggård (II) ligger på en markant banke, der til dels er kunstigt opbygget. De to anlæg måler tilsammen 70 x 80 m og udfylder dermed hele borgbanken. Mod sydvest skråner banken stejlt ned mod havet, mens den til de øvrige sider er beskyttet af dybe grave og høje volde.

En plankebro (1) med et solidt granitfæste fører over til forborgen på borgbanken. Her var oprindeligt en vindebro, der kunne vippes op og lukke for porten i tårnet. Forborgen var beskyttet af en 1,7 m tyk, ydre ringmur (2) med vægtergang og krenelering, et takket brystværn, foroven.

Porttårnet (3) er placeret flere meter foran forborgens ringmur og delvis ud over borgbankens skråning. Den nederste del af tårnet ligger således 5 m dybere end ringmuren, som det er bygget samtidigt med. Tårnet var lukket med en solid port og faldgitre. Gennem skydeskår og fra toppen af tårnet kunne en fremtrængende fjende overvåges og beskydes.

Porttårnet har erstattet et ældre og mindre porttårn, som er gået til ved brand. Sten fra dets fundament ligger endnu inden for fundamentet til det senere porttårn.

kort11.gif (19521 bytes)Fra et rundt tårn (4) i forborgens østhjørne kunne den nordøstlige og sydøstlige ringmur overvåges, og en angribende fjende beskydes. Forborgen rummede en smedje af bindingsværk. I dag er kun den murede smedeesse (5) med luftkanal og rum til ildstedet tilbage.

Smedjen har været flittigt brugt: store mængder kul, slagger og aske er fundet i området mellem essen og forborgens vestmur.

Den lille murede firkant op af den indre ringmur er bunden af en hemmelighed, datidens lokum (6). Den hørte til Fruerstuefløjen på den anden side af ringmuren. Skidtet kunne tømmes ud gennem en åbning nederst i hemmeligheden.


Indre gård
Kaløs centrale og vigtigste del. Huse og bygninger lå langs ringmuren, og op ad porten lå det store tårn, forsvarets sidste tilholdssted.

Den indre gård er beskyttet af en solid, indre ringmur (7). Muren er 2,2 m tyk i sydøstsiden, hvor risikoen og presset fra et angreb var størst. Nordøstsiden er knap 2 m, mens de mindre udsatte mure mod nordvest og sydvest er omkring 1,7 m tykke. Ringmuren er ingen steder bevaret i fuld højde; den bedst bevarede del op mod tårnets nordøstside er 3,5 m høj.

De to ringmure mod nordvest og sydvest var foroven forsynet med overdækkede skyttegange af træ. Ringmurene til de to øvrige sider var formentlig afsluttet med vægtergange og kreneleringer.

Under den nordøstlige ringmur er der fundet rester af en ældre ringmur (8). Murværk herfra stikker frem langs indersiden af den yngre ringmur, og forsvinder så ind under muren ca. 35 m mod sydøst.

Den ældre ringmur stødte op til et rundt tårn (9) med 2 m tykke mure i gårdens nordlige hjørne. Tårnet havde en ydre diameter på 9,5 m. Det er i dag dækket af jord, men anes endnu som en slags terrasse ved ringmurens yderside.

akvarel344.jpg (35325 bytes)Kalø, som det ud fra samtidige beskrivelser, synsforretningerne, kan have set ud i den sene del af 1500-tallet.
 

 

Adgangen ind til den indre gård skete ved siden af det store tårn gennem en solid port (10), der kunne lukkes med en bom. En lille niche sidder i tårnet uden for porten.
 

Det store tårn
kort12.gif (18107 bytes)Det store tårn (1) er borgens ældste og stærkeste del. Det blev ikke bygget som bolig, men som et forsvarsværk. Murene er derfor 3 m tykke. Tårnets grundplan er 12 x 12 m, og det er ca. 10 m højt, målt fra borggården.

Den lille dør forneden i nordøstsiden er lavet længe efter, at tårnet havde mistet sin forsvarsmæssige betydning. Den oprindelige dør var placeret højt af forsvarsmæssige hensyn; den har nok siddet i den øverste etage ud mod porten.

Man ved, at tårnet har været "tre lofter højt" over kælderen. Hver etage har været båret af 5 bjælker med undtagelse af den øverste etage, som blev båret af 8 bjælker, for at kunne klare den tunge vægt af det militære udstyr. Nederst i tårnet var fangekælder.

10nsns337.jpg (25403 bytes)Etagerne ovenover blev i tidens løb anvendt til forskellige formål, bl.a. til opbevaring af forråd og som ammestue. Den øverste etage rummede sten til kasteskyts og andet udstyr til forsvaret.

Efter fundamentet til det store tårn var lagt, blev området rundt om forhøjet med tykke lag af jord og sten. Herved kom tårnets fundament til at ligge mere end 4 m under borggårdens overflade.


Fruerstuefløjen
Kaløs herskabsbolig var bygget op ad den sydøstlige ringmur, der dannede væg i boligen. I lensregnskaberne fra 15-1600-årene, kaldes hele bygningen for "Fruerstuefløjen", mens den øvre etage omtales som "Lensmandens Stue"

10øsns315.jpg (52409 bytes)Det er kælderen til denne fløj, vi ser i dag. Den er indelt i tre rum. Rummet nærmest porten, "Svendekælderen" (2), havde et tøndehvælv. De sidste rester heraf ses endnu på endevæggen. Trappen her fortsatte videre op som en vindeltrappe til etagen ovenover, mens trappen i rummets modsatte ende førte op til den indre gård.

Det mellemste kælderrum kaldtes "Melkælderen" (3). Også det havde direkte forbindelse til den indre gårdsplads. I sydøsthjørnet var en firkantet brønd eller snarere et vandreservoir.



Trappen i "Svendekælderen" førte op til lensmandens stue. Nær trappen er den nederste del af et kældervindue.
 

Det sydvestligste kælderrum (4) er det mindste og yngste af de tre kælderrum. Rummet ligger foran den lille, tilmurede port i ringmuren. Rummet omtales i lensregnskaberne som "Spisekælder", dvs. et forrådsrum.

Bygninger langs sydvestlige ringmur
Sydvestfløjen ud mod Kalø Vig var en 38 m lang bygning, der indeholdt forskellige køkkenfunktioner. Bygningens ene ende, nær Fruerstuefløjen var "Stegers" (5). Det store ildsteds skorstenskappe blev båret af to piller, der hvilede på de små stendynger, der endnu ses. Bygningens anden ende rummede "Bryggers og Bagers" (6). Den store samling kampesten, der ligger her, er resterne af bageovnens fundament.

Langs ringmuren lå endvidere flere småbygninger (7) af forskellig slags: hønsehus og "andet sligt"; senere var her vognskjul og smedje.

Bygninger langs nordvestlige ringmur
Langs ringmuren, modsat det store tårn og Fruerstuefløjen, ligger stenfundamenter fra de tre huse, som har været her til forskellig tid.

Op mod borggårdens vesthjørne lå "Stuekonehuset" (8). Stenene i midten har båret en række stolper, der støttede loftsbjælkerne i den ca. 20 m lange bygning.

Et bindingsværkshus (9) lå midt for ringmuren. Det blev nedrevet i 1600-tallet. Kun spredte sten i græstørven vidner om dets placering.

I stedet opførtes et stenbygget hus med "Skriverstuen" (10). Stenrækkerne på tværs angiver forskellige skillerum. Skriverstuen rummede borgens administation, og her opbevaredes lenets regnskaber og andre vigtige dokumenter.

Bygninger langs nordøstlige ringmur
kort13.gif (20434 bytes)Et firkantet tårn (1) udfyldte den indre gårds nordhjørne. I 1600-tallet var det blevet så forfaldent, at toppen blev revet ned, så kun den nederste del var tilbage.

Slottets længste fløj langs nordøstmuren var 48 m lang. Den bestod af to sammenbyggede bygninger, der indeholdt nogle af slottets fornemmeste rum.

Underetagen (2) til den del af fløjen, der ligger op mod hjørnetårnet, var opdelt i to rum, der havde hver sin indgang fra gårdspladsen.
 

12øsns316.jpg (113720 bytes)Den lange fløj langs den indre gårds nordøstside rummede de fornemste rum.

 

Etagen ovenover rummede "Den store Sal" og et kammer kaldet "Parisis Kammer" eller "Det blå Værelse". Den store Sal har været slottets repræsentative rum og festsal. Sammen med kammeret var det kongens rum, når han gæstede slottet. Derudover vides det, at et af de - bogstaveligt talt! - "pinlige forhør" i forbindelse med en hekseproces fandt sted i "Parisis Kammer". Den anden ende af fløjen har rummet slottets kapel og et lille, tilstødende kammer.

Kælderen nedenunder havde to indgange fra pladsen. En række piller ned gennem midten har båret en langsgående bjælke i loftet. Fundamentsten til skillevægge viser, at kælderen har været inddelt i flere rum. I "Bøssekælderen" (3) nærmest det store tårn havde armbrøstmageren sit værksted. Ved siden af lå "Krudtkælderen" (4).

Affald og aske fra køkkenet blev smidt ned i en stor, stenforet affaldskule (5) på gårdspladsen. Når hullet var fyldt op, blev det tømt, og affaldet kørt bort. Hullets ene side skråner for at lette tømningen.


Grave og volde
Borgen er omgivet af dybe grave og volde mod sydøst, nordøst og nordvest.
 

13nsnsny.jpg (46985 bytes)
Borgbanken er omgivet af dybe grave og volde.
 

Kun mod sydvest, hvor borgbanken skråner stejlt ned mod vandet, har der ikke været behov for yderligere forsvarsværker. Voldene (6) og gravene (7) er skabt ved et enormt gravearbejde.

Jorden fra gravene blev dels smidt op som volde og dels lagt op på selve banken for at gøre denne større og højere.

Disse ændringer af den oprindelige moræneknold gav dog hurtigt store problemer med udskridning, jordsætninger og revner i murværk.

Brønd13msns317.jpg (49656 bytes)
I voldgraven ud for borgbankens østhjørne ligger en stor, stenforet brønd (8). Herfra har borgen fået en del af sit vand. Der har måske været andre brønde eller snarere vandreservoirer oppe på selve borgbanken.

Slottet fik en del af sit vand fra den stensatte brønd i graven neden for borgbanken.

Alligevel har det ikke været tilstrækkeligt til at forsyne borgen, og bønderne havde derfor pligt til at køre vand til Kalø.


Den ældste borg
Den første borg på Kalø blev bygget af kong Erik Menved i 1313 som "tvangsborg".

Det år havde Erik Menved med stort besvær nedkæmpet et bondeoprør, der havde bredt sig blandt jyske herremænd og bønder i protest mod kongens mange krige og de tunge skatter forbundet hermed. For at straffe oprørerne og hindre en gentagelse iværksatte kongen opførelsen af fire jyske "tvangsborge": Kalø, Borgvold i Viborg, Bygholm ved Horsens og Ulstrup øst for Struer. Tvangsborgene var kongens magtfaktor i områderne og skulle holde befolkningerne her i skak.

Byggeriet af Kalø har været et kolossalt arbejde
Borgens omtrentlige størrelse og udseende var planlagt fra starten. Det skulle være en stærk borg med en gunstig forsvarsmæssig beliggenhed og flere forsvarsværker i form af volde, grave, ringmure og en forborg foran den indre borggård med det store tårn.

Alene etableringen af dæmningen ud til Kalø har været en kæmpe opgave. Der skulle skaffes sten, graves ler og transporteres materialer, før arbejdet på dæmningen overhovedet kunne begynde. Bygningen af borgens mure og bygninger krævede en tilsvarende indsats. Også de dybe grave og volde, der er gravet og skabt med håndkraft, er vidnesbyrd om det enorme slid og giver ordet "tvangsborg" den rette mening.

I murværket på det store tårn kan de forskellige byggefaser følges. Den første fase bestod i etableringen af et solidt fundament af 4-5 lag af kampesten under hele tårnet samt opmuring af de nederste 32 murstensskifter.

18nyest.gif (21096 bytes)

I den næste byggefase tilføjedes tårnets første etage. Fasens afslutning røber sig ved en tyk mørtelfure knap 5 m oppe på muren. Furen indeholder stumper af halm og sand, der er rester af det halm, man har lagt på murene som tildækning for vinteren. I den tredie og sidste byggefase nåede tårnet sin fulde højde.

Inde i tårnet ses hullerne fra etageadskillelserne skiftevis i nordvest-sydøst og i nordøst- sydvestmurene. Under tårnets første restaurering i 1909 fandt man flere hundrede trækulsstyk-ker i de nederste bjælkehuller. Det var rester af trækul, som i sin tid blev pakket omkring bjælkeenderne, for at beskytte dem mod fugt og råd.

Erik Menved døde få år senere. Det vides ikke, hvor langt han nåede med byggeriet på Kalø. Der er fundet rester af hans borg under den nordøstlige ringmur, og under ringmurens nordhjørne ligger de nederste dele af et kraftigt, rund hjørnetårn. Sandsynligvis nåede han også at opføre en forgænger til eller dele af det store tårn.

Kongens efterfølger blev hans bror Christoffer II. Kongemagtens position overfor herremændene var blevet svækket, og ved sin tiltrædelse i 1320 måtte Christoffer II underskrive en håndfæstning. Heri forpligtede han sig til at nedrive de fleste af kongens jyske borge - heriblandt Kalø. I hvilken udstrænkning, Kalø faktisk blev nedrevet, kan ikke afgøres sikkert.

Under Christoffer II var kronens økomomi så dårlig, at store dele af landet - herunder Kalø - var pantsat. Kalø var pantsat til grev Gerhard af Holsten, "den kullede greve", som pantsatte borgen videre til Claus Limbek.

Efter grevens død gik Claus Limbæk over på den danske kongens side, blev lensmand på Kalø og endte i 1344 med at blive drost, rigets øverste embedsmand. Dette skift i tilhørsforhold kan måske forklare oprindelsen til en historie om, at grev Gerhard belejrede Kalø, Claus Limbeks pant.

17nsns335.jpg (19525 bytes)Grevens Skanse ved starten af dæmningen. Anlæggets nøjagtige brug og alder kendes ikke. Måske har det været en slags "fremskudt" forsvarsanlæg for Kalø?

Historien vil vide, at greven skulle have bygget det lille anlæg, "Grevens Skanse", under belejringen. Denne blev langvarig, men til sidst blev greven narret. Ved at knibe deres sidste gris i øret hver morgen, så den skreg som skulle den slagtes, fik de belejrede greven til at tro, der endnu var rigelige forsyninger på borgen. Så opgav greven belejringen.

Man skal ikke fæstne for meget lid til historien, og Grevens Skanse har sikkert intet med belejring at gøre.


Kalø, en af rigets vigtigste borge
Kong Valdemar Atterdag indløste Kalø, der var en af hans vigtige rigsborge.

Efter Christoffer II’s død fulgte nogle år uden konge. Det meste af landet var pantsat, og situationen var kaotisk. For at få mere rolige forhold samt nogle af deres tilgodehavender igen, vedtog bl.a. den tyske kejser og flere af panthaverne at sætte den unge Valdemar Atterdag på tronen. Det blev aftalt, at den nye konge som en begyndelse skulle indløse landet nord for Limfjorden for sin hustru, dronning Helvigs medgift. Dernæst skulle han indløse de øvrige dele af Nørrejylland, herunder Kalø.

Kalø indløstes i 1343, samme år som Valdemar Atterdag også erhvervede Kalundborg. Hermed sikrede han den vigtige forbindelse mellem landsdelene, hvilket var af betydning i hans bestræbelser på at samle riget. For kongen var Kalø et vigtigt brohoved i Jylland. Der blev derfor sat gang i genopbygningen af Kalø, der blev en af kongens vigtige borge.

19øsns340.jpg (24715 bytes)
Tæt ved den hvide Bregnet Kirke i billedets baggrund er der fundet rester af en middelalderlig teglovn. Den kan sagtens have leveret sten til ombygninger og reparationer på Kalø.

I sine sidste år måtte Valdemar Atterdag pantsætte Kalø og lenet til Århusbispen for et lån. Pantet gav bispen ret til at inddrive og beholde skatter og afgifter fra lenet. Borgen var herefter i bispens besiddelse i ca. et halvt hundrede år.

Valdemar Atterdags datter, dronning Margrethe indløste pantet i 1407. For at undgå eventuelle, fremtidige krav fra bispens side, lod dronningen ham forsikre skriftligt, at "den Ø Kalføe og det murede Slot og Fæste, som står derpå, hører Danmarks Rige til".


Lenssæde og storgods
Mod slutningen af middelalderen mistede Kalø sin militære betydning ligesom andre af landets gamle borge.

Kaløs rolle blev nu mere som et slot eller storgods med lensadministration og talrige bøndergårde under sig. En lensmand, udnævnt af kongen, havde ansvaret for Kalø og lenets administration.

Administrationen foregik fra Skriverstuen, hvor også lenets dokumenter opbevaredes. En af lensmandens vigtige opgaver var inddrivelse af skatter og afgifter. En stor del af disse blev betalt i naturalier af forskellig slags. Mange af de opkrævede skatter og afgifter blev sejlet videre til den kongelige husholdning i København og andre steder. Resten blev brugt på slottet med dets skriverkarle, besætning og den store husholdning, der i Kaløs storhedstid skulle til for at drive stedet.

Det var lensmandens ansvar at sørge for slottets vedligeholdelse. Ved hver ny lensmand blev der foretaget en synsforretning, hvor slottets tilstand og inventar blev gennemgået og beskrevet. Der er bevaret beskrivelser fra seks synsforretninger fra årene mellem 1563 og 1647. Der er ikke tale om nogen systematisk gennemgang af bygningerne, og forhold som rumindretning, antal etager m.v. kendes derfor kun for nogle af bygningerne. Dertil kommer, at beskrivelserne kun gælder for de sidste hundrede år, Kalø var i brug. Alligevel kan beskrivelserne med en vis ret føres længere tilbage i tid, da Kaløs vigtigste bygninger ikke synes at have ændret sig væsentligt.

21økbny.gif (48228 bytes)Slottet tjente også som fængsel for rigets betydningsfulde fanger. Den mest betydningsfulde fange på Kalø var Gustav Vasa, der senere i 1521 blev svensk konge.

Den danske konge, Christian II, havde i strid med alle aftaler ladet Gustav Vasa tage til fange i forbindelse med et møde. Christian II overdrog ham i lensmanden på Kalø, Erik Banners varetægt. Her blev han holdt som fange under relativt frie forhold, indtil det lykkedes ham at stikke af forklædt som studedriver.

Erik Banner satte efter Gustav Vasa og sporede ham til Lybæk. Her ville bystyret imidlertid ikke udlevere Gustav Vasa, så Erik Banner måtte vende tilbage til Kalø med uforrettet sag. Det kostede lensmanden en "erstatning" på 1600 gylden til Christian II, fordi fangen var stukket af.


Gustav Vasa. Stik efter samtidigt maleri.

Hekseprocesser
Som sæde for den lokale retskreds fandt et par af 1600-tallets hekseprocesser sted på Kalø. Og her blev en præst, Søren Quist fra Vejlby, i 1626 dømt og henrettet for et mord. På grund af mange rygter om justitsmord blev sagen senere taget op igen af en ny lensmand på Kalø. Sagens rette sammenhæng kom nu frem, og det viste sig, at en af underlensmændene havde bestukket vidnerne til falsk vidnesbyrd mod Søren Quist.


Forfald og nedrivning
I 1647 foretages en synsforretning på Kalø, der beskrives som meget forfaldent og medtaget.

Synsforretningen er foretaget efter svenskekrigen 1643-45, da svenskerne havde forladt slottet, hvor de havde taget ophold under krigen. Det var derfor ikke noget kønt syn, der mødte synsmændene. Slottet havde længe været slemt forfaldent med utætte tage, ubrugelige "hemmeligheder", faldefærdige mure og tårne, men nu manglede også døre og vinduesrammer, som svenskerne havde brugt til at fyre op med.

Kaløs forfald i forening med den isolerede beliggenhed beseglede dets skæbne. Kalø lå isoleret i forhold til købstæderne og upraktisk i forhold til slottets egen landbrugsdrift, der efterhånden helt blev drevet fra Kaløs anden ladegård inde på det faste land. Lensadministrationen fortsatte dog nogle år endnu fra Kalø, men med Enevældens indførelse i 1660 var det slut for det gamle slot. De gamle len - herunder Kalø - nedlagdes og erstattedes af amter. Kong Frederik III forærede slottet og det tilhørende gods til sin søn, Ulrik Frederik Gyldenløve. Denne mageskiftede godset med kronen få år senere, for atter i 1672 at få selve slotsbygningerne.

Ulrik Frederik Gyldenløve besluttede at nedrive slottet og lade de brugbare materialer sejle til København. Her blev de genanvendt til bygningen af Charlottenborg ved Kongens Nytorv.


Fredning og restaurering
Resterne af Kalø lå nu hen som en ruin.

Ved slottets ladegård på det faste land opførtes en trelænget bindingsværksbygning, hvorfra godset nu blev drevet.

I de følgende to hundrede år skiftede godset ejer flere gange, indtil det i slutningen af 1800-tallet kom i en tysk familie, von Jenisch’s eje.

Familien fredede frivilligt slotsruinen, dæmningen, stranden og skovene bagved. Samtidig gav den Nationalmuseet tilladelse og økonomisk støtte til at undersøge og restaurere slotsruinen.

I 1903 begyndte det store arbejde med at frilægge og restaurere Kalø. Arbejdet blev ledet af arkitekt C.M. Smidt fra Nationalmuseet. Der opsat en mindesten for ham ved stien op til Ridebanen.

Restaureringen og undersøgelserne måtte dog indstilles efter nogle år på grund af pengemangel.

I begyndelsen af 1930´erne truede tårnets sydvestlige hjørne med at styrte ned, og noget måtte gøres for at redde ruinen. For at rejse penge til den nødvendige restaurering organiserede folk fra de omgivende sogne derfor et stort folkemøde på Kalø med sang, taler, dans og optræden. Der blev indsamlet et pænt beløb, som blev doblet op ved fondsstøtte, og restaureringsarbejdet gik i gang.

Det arbejde kom til at forløbe over adskillige år. Selv under krigen fortsatte restaureringen, selv om slottet flere gange blev brugt som mål for skydeøvelser, endda mens man arbejdede med restaurering af ruinen. Heldigvis holdt de tykke mure stand og tog kun lidt skade.

Yndet udflugtsmål
Slotsruinen på Kalø er et yndet udflugtsmål og en spændende oplevelse. Men Kalø er mere end selve ruinen og dæmningen derud. Rundt om i området er der rester af andre anlæg med tilknytning til Kalø: Grevens Skanse, Tobiæ kilde og Bregnet Kirke. Dertil kommer skovens mange fortidsminder fra andre tider - herunder de velbevarede dysser fra stenalderen. Efter sigende skulle en af disse rumme indgangen til en hemmelig løngang ud til Kalø...

Yderligere oplysninger
Guidehefter fra Skov- og Naturstyrelsen
Skov- og Naturstyrelsen har udgivet guidehefter til Danmarks store, nationale fortidsminder: Hammershus Slotsruin, Vordingborg Slotsruin og Kalø Slotsruin.